Salg- og levering Kundeservice Hurtig levering over alt

Albert Sounit, Cremant de Bourgogne, Cuvée Prestige Demi-Sec

Albert Sounit, Cremant de Bourgogne, Cuvée Prestige Demi-Sec
eb0085
Duft og smagsnoter: "Cuvée Prestige" har en meget frisk og frugtrig bouquet. Pinot-Noir'en lægger en bund af kraft og volumen, Chardonnay'en giver finesse og elegance og Aligoté'en tilfører en forførende friskhed og sprød syre. Serverings forslag: Bør nydes afkølet ved 6-7 grader.
Beskrivelse
PRIS DKK 229,00
Antal Læg i kurv
Lagerstatus: På lager (1 - 3 dages levering)
Land Frankrig
Område Bourgogne
Type Mousserende
Drue pinot noir, chardonnay og Aligoté
Indhold 750ml
Beskrivelse

Maison Albert SOUNIT ligger i den charmerende vinby, Rully i Bourgogne. Vinhuset har siden 1993 været danskejet. Huset laver en bred vifte af Bourgogne vine: Crémant de Bourgogne samt hvide og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise.

Husets stil er kvalitet frem for alt, - og druerne til alle husets vine høstes manuelt (i hånd). Der arbejdes kun med druernes naturlige gær. Hvidvinene og rødvinene lagres på franske egetræsfade og aftapning sker uden filtrering.

I 2005 overtog Maison Albert SOUNIT vingården, Domaine Bernollin i Montagny. Vingården omfatter i dag 12 ha. vinmarker og et fuldt moderniseret cuverie. Siden 2005 er alle SOUNIT’s vine vinificeret på Domaine Bernollin – såvel druer fra egne marker som købte druer.

Vinene fra kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny har tidligere stået i skyggen af de mere kendte appellationer fra Côte de Beaune og Côte de Nuits; - men netop derfor er der særligt gode køb at gøre netop herfra. Kvaliteten har ved mange blindsmagninger vist sig på højde med selv store vine fra Côte d’Or, - og prisen ligger i et langt mere sympatisk leje!

Netop byen Rully var sammen med Nuits-St.-Georges, de første i 1822 til at producere Crémant på Méthode Traditionelle – kopieret fra Champagne distriktet. Kældrene hos Albert SOUNIT i Rully er siden helliget produktion af Crémant.

Husets Crémant de Bourgogne ”Cuvée Prestige” laves udelukkende på druer fra SOUNIT’s egen vingård: Domaine Bernollin: ca. 65% Pinot-Noir, 30% Chardonnay og 5% Aligoté.

Druerne er høstet i hånd og gæret ved druernes egen, naturlige gær. Vinens fine og vedvarende bobler stammer fra 2. gæringen, som er foregået i flasken (Méthode Traditionelle) og Crémant’en er lagret ”på sit bundfald” i mere end 24 måneder inden dégorgering (den proces, hvor bundfaldet fjernes fra Crémant’en). Loven foreskriver, at Crémant de Bourgogne skal lagre mindst 9 måneder inden dégorgering, - og takket være den næsten 3 gange så lange lagringstid har Albert SOUNIT’s Crémant de Bourgogne ”Prestige” en meget fin og vedvarende mousse.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System