Cole Ridge Pinot Noir
Dette er pinot noir med oversøisk accent, hvilket er lig med imødekommende, letløbende vin med frugt uden medfølgende garvesyre.
Cole Ridge er ukrukket drikkeglæde holdt i en stil, der respekterer druens identitet uden at foregive at være en (halvhjertet) kopi af sit franske ophav. Pinot Noir står bag rød Bourgogne, men Californien har vist sig at være et godt, nyt hjemsted for denne ellers meget kræsne druesort. I denne fortolkning er der lidt oversøisk solskin i vinen, og et kort ophold på egefade har afrundet vinen yderligere, så den fremstår drikkeklar og brugervenlig.
Serveret noget under stuetemperatur - gerne ved 14-16° - er dette en velegnet ledsager til lyse kødretter men prøv den også til ikke for stærke pastaretter eller som et utraditionelt, men velfungerende tilbehør til stegt laks.
Nyd vinen nu og de næste par år frem i tiden.