Lan Rioja Gran Reserva
Land | Spanien |
Område | Rioja |
Årgang | 2016 |
Type | Tør |
Drue | Tempranillo, Mazuelo, Garnacha |
Alkohol | 14 |
Indhold | 75cl |
Denne vin kommer fra Bodegas Lan, som blev grundlagt i 1972 og er beliggende i Rioja i Spanien. Grundlæggerne ønskede, at firmanavnet skulle symbolisere de tre regioner, der tilsammen udgør Rioja DOC; nemlig Logroño, Alava og Navarra - derfor blev navnet LAN.
Bodegas Lan er i dag et af de mest dynamiske vinerier i Rioja DOC området og er nok det vineri, der inden for de seneste år har modtaget flest medaljer, anerkendelser og flotte anmeldelser fra vineksperter i såvel ind- som udland.
Hos Bodegas Lan kombineres de gamle traditioner med de moderne tendenser og på den måde har man formået at producere fremragende vine, mens man samtidig beskytter druerne og bibeholder den gode kvalitet.
Resultatet er en serie meget flotte vine, som altid er af den højeste kvalitet og som uden problemer kan måle sig med de bedste på markedet.
Denne vin er produceret af 85% Tempranillo, 10% Mazuelo og 5% Garnacha druer, der er dyrket i Rioja området i Spanien.
Vinen har været lagret 2 år på amerikanske og franske egetræsfade og minimum 3 år på flasken før frigivelsen.
Det er en elegant rødvin med intens granatrød farve, mild duft af velintegrerede frugter og egetræ med noter af vanilje, fyldig og velstruktureret smag samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til sammenkogte retter, lam, vildt, grillet og stegt oksekød samt diverse oste.
Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu, men som samtidig har et meget godt henlægningspotentiale.