Salg- og levering Kundeservice Hurtig levering over alt

Librandi - Critone Bianco

Librandi - Critone Bianco
eb0064
Critone har en smuk strågul farve og en meget behagelig, elegant og frugtig bouquet. En intens, tør og velafbalanceret vin med vinøse strejf.
Beskrivelse
PRIS DKK 129,00
Antal Læg i kurv
Lagerstatus: På lager (1 - 3 dages levering)
Land Italien
Område Calabrien
Årgang 2022
Alkohol 12.5
Indhold 750ml
Beskrivelse

Velkommen til det solrige sydlige Italien, nærmere bestemt det charmerende og lidt oversete Calabrien. Her er nu ikke kun vindhekse, får, geder, kvinder på æsler og mafiafolk klædt i sort!

Tempoet, levestandarden og livet som sådan er ganske vist meget anderledes end i det nordlige Italien, men man falder pladask for denne region med det uspolerede hav, de fantastiske strande, den uberørte natur, de mange seværdigheder og det skønne folkelige køkken. Regionen er vel nok Italiens fattigste provins, og selv om der lidt kemisk industri, så er det primært landbruget (oliven, figner, kastanjer, grøntsager, citrusprodukter, vin osv.), der bidrager mest til økonomien i regionen. Derfor har mange traditionelt søgt lykken i det nordlige Italien eller immigreret til især Argentina og USA.

90 % af al vin fra Calabrien er rødvin. Og selv om man officielt har 12 demarkerede regioner, så er det kun små 5 %, der bliver solgt som deciderede DOC-vine. En stor del af vinene bliver solgt til store vinfirmaer i det nordlige Italien, der bruger vinene i deres blends.

Librandi er et af Calabriens absolutte top-huse og holder til i den lille by, Ciro Marina, som ligger ved den ioniske kyst. Familien Librandi er fjerde generation, der dyrker vin her i "tåen" af Italien. (Altså tåen hvis man ikke regner Sicilien med!).

Firmaets historie begynder i 1950erne, hvor Antonio Librandi begynder at producere og tappe egne vine. Sammen med sin bror, Nicodemo, har de kørt et succesfuldt parløb indtil Antonio døde i 2012. Sønnerne, Raffaele og Paolo, er sammen med flere andre familiemedlemmer involveret i både produktion, markedsføring og salg. Raffaele står for det daglige arbejde i vineriet, Paolo står for marker, høst samt vinifikation og Nicodemo ser dem begge over skulderen!

Selve vinifikationen bistås af en af de helt store ønologer i Italien, Donato Lanati, der, ud over at være konsulent for nogle af Italiens største vinfirmaer, også er professor i ønologi ved universiteterne i Torino og Rom. Librandi har mere end 900 hektarer under jord. Heraf bliver de ca. 600 hektarer brugt til vindyrkning og ca. 300 hektarer til olivenlunde og skovbrug. Den totale produktion er i dag på mere end 2,5 millioner flasker, hvoraf halvdelen afsættes i hjemlandet, mens de resterende flasker sælges uden for landets grænser.

I den sokratiske dialog, kombinerer Platon Sokrates’s filosofiske visdom med hans unge decibel Crito’s sunde fornuft. I vinen af samme navn, som er lavet på 90 % Chardonnay og 10 % Sauvignon Blanc, har Librandi kombineret kvaliteten af, de for området, utraditionelle druetyper med gamle lokale vinproduktions traditioner, og har derved opnået denne unikke top kvalitetsvin.

Høsten af druerne til denne vin foregår i slutningen af august, og der produceres ca. 180.000 flasker om året. Jordbunden i dette område er meget leret og kalkholdig. Critone har en smuk strågul farve og en meget behagelig, elegant og frugtig bouquet. En intens, tør og velafbalanceret vin med vinøse strejf. Librandi er Calabriens absolut førende vineri. Oplev bjergene, havet og bøndernes køkken i Italiens tå. Et helt specielt område med rigtig middelhavsstil i Italien.

Er velegnet til skaldyr, fisk – rå, grillet eller med sauce. Er vidunderlig som aperitif

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System