Skuld
Land | Danmark |
Type | Pilsner |
Alkohol | 4,6% |
Indhold | 33 cl. |
Hvem husker ikke de gode gamle reklamefilm med de folkekære skuespillere, Keld Petersen og Dirch Passer, der giver den i rollerne som henholdsvis Grosserer Gormsen og Vicevært Karlsen, der sammen nyder "et kuld Skuld" over sidstnævntes ladcykel, imens de botaniserer over, hvor godt en Skuld Pilsner i grunden smager; og ikke mindst hvordan bemeldte øl binder folk - høj som lav - sammen?
Skuld Pilsner går selvsagt længere tid tilbage end Keld og Dirchs uforglemmelige reklamefilm, men det var som bekendt, med netop de film, at Skuld Pilsneren fik sit folkelige gennembrud.
I dag er Skuld Pilsneren fortsat fast inventar i enhver Skuldborgers køleskab og vendingen "jeg skal bede om et kuld Skuld*" høres ofte, når man som handlende begiver sig rundt i Skuldborg.
*Et kuld Skuld er slang for en six-pack Skuld Pilsner.
Skuldborg Bryghus har eksisteret længe, der går endda myter om at vikingerne havde Skudborg mjød med på deres togter.
Reinhard Weibhauer er deres karismatiske brygmester. Han er født og opvokset i Sydtyskland, men har boet så længe i Danmark, at man skulle tro han var indfødt.
Reinhards bedstefar overtog i 1900 tallet Bryghuset fra nogle som havde rejselyst. Selvom det går godt får han også rejselyst og efter et par år, rejser han også udenlands.
Efter bedstefarens død i 90`erne finder Reinhard skødet på Bryghuset, og beslutter at tage til Danmark( på dette tidspunkt bor han i München) og starte bryghuset op igen.