Trenz Pinot Noir Reserve - 2018
Land | Tyskland |
Område | Rheingau |
Årgang | 2018 |
Type | Rødvin |
Drue | Pinot Noir |
Alkohol | 14% |
Indhold | 75cl. |
En flot ”Bourgogne-rød” farve med en fantastisk duft med mange facetter. Smagen er frugtig med noter af brombær, mørke kirsebær, ribs, blommer, sort peber og kaffe. Den 18 mdr. lange fadlagring har givet vinen en god ”bund”, hvor den samtidig tilføjer lidt krydderi og syre til den ellers rene frugt og fine mineralitet.
Weingut Trenz er beliggende i Johannisberg, som er en del af Rheingau, og har eksisteret siden 1670. Da Spätlese blev opdaget i 1775 havde Weingut Trenz allerede produceret vin i 105 år!
De blev præmieret med ”Største Opdagelse 2008” (Entdeckung des Jahres 2008) af Gault Millau, som forfatter den tyske vinguide. Selv mener Michael Trenz, at årsagen til deres succes ligger i flere forskellige faktorer:
- Gamle stokke (mere komplekse og koncentrerede vine)
- Omhyggelig beskæring af vinstokkene (saft og kvalitet optimeres)
- Sen og selektiv håndplukning af druerne.
- Moderne teknologi i kælderen.
- Langsom koldgæring
Vinen er en god ledsager til oksekød, lam, svin, vildt og fjerkræ. Prøv den også til milde skimmeloste.
Servér den ved 19-23 °C.